sprogfagene: metode/fremgangsmåde

Sprogfagene metode

I det nedenstående står der en helt masse. I første omgang kan I ligeså godt springe ned til afsnittet: " I sprogfagene står tekstlæsningen på fremmedsproget således centralt". 

Her står der nemlig, hvad for en slags spørgsmål, man skal besvare, for at bruge fagenes metoder. 

Vi vil gerne se jer BRUGE metoderne. Når I kan det, så må I godt sige det, der står i de første linjer...at mennesket føler, mener og vil noget og udtrykker det i tegn/værker, som vi så skal analysere for at besvare spørgsmålet - "hvorfor?" skriver xx sådan, "hvordan gør han det"...og "hvad siger det os" (mine formuleringer).

NB: Alle fremhævninger, kursiveringer og understregninger er lavet af SD. (for at gøre det vigtigste tydeligere":

Det officielle om metode/fremgangsmåde i fagene fransk/tysk/spansk:

Som et humanistisk fag er fagets genstandsfelt først og fremmest mennesket som kulturskabende og kulturskabt væsen, og mennesket som subjekt, idet mennesket mener noget, vil noget og føler noget, som udtrykkes via menneskeskabte produkter.
Overordnet set er hermeneutikken den paraply, der samler det, vi gør i sprogfagene: Vi fortolker meningsfulde udsagn, idet det, mennesket mener, føler og vil, udtrykkes i produkter, i tegn, som skal forstås, dvs. analyseres og fortolkes.

I sprogfagene står tekstlæsningen på fremmedsproget således centralt, og eleverne skal lære at stille følgende spørgsmål og besvare dem:
•
hvad er det forfatteren /afsenderen vil sige og hvorfor? (intentionalitet)
•
hvordan kommer intentionaliteten til udtryk, og hvorfor?
•
i hvilken sammenhæng (hvilken tradition indgår teksten i, tråde til forfatterens liv og værk)
•
hvordan er sammenhængen mellem tekstens udtryk/intentionalitet og epokens
•
hvilken historisk og/eller samfundsmæssig kontekst skal teksten forstås i.

(....)

konkret kan man arbejde med tysk/fransk/spanskfagets metode ved at man:

a.
analyserer og fortolker forskellige teksttyper,
b.
anvender det erhvervede kendskab til tysk(fransk…)sproget kultur, litteratur, historie og samfundsforhold samt
c.
perspektiverer viden om kultur- og samfundsforhold i tysksprogede lande til andre kultur- og samfundsforhold.

For engelsk står der dette: 

Skønlitterære tekster analyseres med udgangspunkt i analytiske termer som setting, character, plot, narrator, point of view, language, style og theme .

Ved læsning af poesi anvendes bl.a. termer som voice, figures of speech, imagery, symbols, rhyme, rhythm, poetic forms, og

 i et arbejde med drama belyses dialogens og regibemærkningernes betydning.

I forbindelse med ikke-litterære tekster analyserer man ofte kommunikationssituationen ud fra en kommunikationsmodel (sender → medium/channel → receiver) og inddrager retoriske virkemidler, bl.a. appelformer (rhetorical modes), og fænomener som fx repetition, contrasts, parallels og symbols.

Fagets metoder

Faget har en veldefineret terminologi og forskellige specifikke metoder, som anvendes i ar-bejdet med både form og indholdssiden af forskellige teksttyper og andet materiale.

En analyse af ikke-litterært materiale kan fx tage udgangspunkt i en beskrivelse af materialets ordvalg, sætningskonstruktioner og billedbrug. En analyse af et litterært materiale vil ofte undersøge fx setting, character, point of view, tone og plot. I en grammatisk analyse undersø-ges bl.a. sætningskonstruktioner og reglerne herfor.

I tekstanalyse anvender man en intentionel forklaringsmodel. En tekst forventes at have en sammenhængende mening, denne mening er dog langt fra altid indlysende klar, og nogle dy-bere liggende, for forfatteren måske ubevidste, motiver og intentioner. Teksten/materialet kan ofte opfattes som en kodet fremstilling, som skal afkodes gennem det grundige analyse- og fortolkningsarbejde.

Den hermeneutiske cirkel viser, dels hvordan der i arbejdet med teksten/materialet skiftes fokus fra del til helhed og omvendt, og dels at enhver tekst/ethvert materiale for læseren er indlejret i en kontekst.