 |
| C. R. W. Nevinson, Explosion,1916 |
 |
| Max Edler von Poosch, Kampfstaffel D3, über der Brenta-Gruppe 1917 |
Skyttegravskrigens taktik
Første Verdenskrig udkæmpedes som en skyttegravskrig. Tværs gennem Belgien og Frankrig gik fronten, hvor de kæmpende havde etableret et system af skyttegrave, den ene bag den anden. Der var forbindelsesgrave imellem dem, og underjordiske mandskabsrum tjente som opholds- og beskyttelsesrum for soldaterne, mens de befandt sig i forreste frontlinje.
Foran skyttegravslinjen var der trukket pigtråd.
Når man iværksatte en offensiv - et større angreb - mod fjendens linjer, forberedte man det ved at at beskyde fjendens skyttegravslinjer med kanoner (artilleri) for at beskadige skyttegravsstillingerne og for at slå så mange af fjendens soldater ihjel som muligt.
Efter denne artilleriforberedelse gik fodfolkssoldater til angreb med geværer med påsatte bajonetter. De forsøgte at storme fjendens skyttegravslinjer.
Når artilleribeskydningen ophørte, forlod de angrebne soldater mandskabsrummene og bemandede skyttegraven, hvorfra de beskød de angribende med geværer og maskingeværer.
Normalt havde de angribende store tab under sådan et stormangreb, og hvis angrebet slog fejl, og de måtte trække sig tilbage til deres egne stillinger, var de lette ofre for fjendens beskydning.
Giftgas i skyttegravskrigen
Den stillingskrig, der kendetegnede Vestfronten, kom bag på militærstrategerne. Det viste sig, at forsvar var overlegent i forhold til angreb. Skyttegravene, pigtrådsspærringer og ikke mindst maskingeværerne betød, at den angribende side led svære tab.
Hele krigen igennem drømte generalerne om det store, afgørende gennembrud, hvor man trængte igennem fjendens linjer og dermed afgjorde krigen. Dette håb skildres bl.a. af Ernst Jünger i hans beretning om det såkaldte "Kejserslag" i marts 1918, som var tyskernes sidste - forgæves - forsøg på at trænge hele vejen igennem fjendens linjer.
Begge parter i krigen anstrengte sig for at finde midler til at ændre den fastlåste situation på vestfronten. Briterne udviklede tanken, der kom i brug i 1916. Den var ikke voldsomt effektiv og var ofte ude af stand til at forcere skyttegravene.
Tyskerne anvendte som de første krigsgas fra 1915. Det var et våben, der virkede voldsomt afskrækkende på modstanderne. Man kunne beskytte sig mod gassen ved hjælp af gasmasker, men med gasmaske på var soldaten langsommere og mindre effektiv.
Der var dog store problemer ved anvendelsen af gas. Først og fremmest var man afhængig af vinden. Hvis den blæste fra ens egne stillinger mod fjendens linjer, kunne den anvendes, men hvis vinden blæste den modsatte vej, var det selvfølgelig umuligt. Og når man anvendte gas, måtte man stole på, at vinden ikke vendte og blæste gassen tilbage mod en selv.
Gassen slog ikke ret mange soldater ihjel, men den gjorde mange syge. De fleste kom sig, men en stor del blev invaliderede for livstid.
Gassen var i virkeligheden ikke så effektiv som våben. Det var kun få af verdenskrigens ofre, der omkom som følge af gas. Måske var dens største virkning rent psykologisk.Anvendelsen af giftgas blev også et motiv i billedkunsten.
 |
| William Roberts, The First German Gas Attack at Ypres, 1918 |
Gasofrene i skyttegravskrigene
Døde
|
Syge
| |
Rusland
|
11.000
|
54.000
|
Frankrig
|
8.000
|
182.000
|
Det britiske Imperium
|
6.000
|
180.000
|
USA
|
1.500
|
69.000
|
Italien
|
4.600
|
55.400
|
Tyskland
|
2.300
|
76.000
|
Østrig-Ungarn
|
3.000
|
97.000
|
Gasofrenes andel af faldne og sårede
Andel af døde soldater
|
Andel af sårede soldater
| |
Rusland
|
0,6%
|
1,1%
|
Frankrig
|
0,2%
|
4,3%
|
Det britiske Imperium
|
0,6%
|
8,6%
|
Italien
|
0,7%
|
5,8%
|
USA
|
1,2%
|
29,4%
|
Tyskland
|
0,1%
|
1,8%
|
Østrig-Ungarn
|
0,3%
|
2,7%
|
Kilde: Tabel på grundlag af Dieter Martinez, Der Gaskrieg 1914-1917, Bonn 1996 og Boris Z. Urlanis, Bilanz der Kriege, Berlin 1965.
Her på grundlag af hjemmesiden: http://www.eurobeast.dk/verdenskrig/tekno/gas.htm
http://ibog.verdenefter1914.systime.dk/index.php?id=417http://ibog.verdenefter1914.systime.dk/index.php?id=413
Tab i Første Verdenskrig
Close
Lande
|
Mobilise-
rede soldater |
Dræbte
|
Sårede
|
Tilfange-
tagne og savnede |
Tab i alt
|
Tab i procent af mobiliserede
|
De allierede
| ||||||
Rusland
|
12 mio.
|
1,7 mio.
|
5 mio.
|
2,5 mio.
|
9,2 mio.
|
76,3%
|
Frankrig
|
8,4 mio.
|
1,4 mio.
|
4,3 mio.
|
537.000
|
6,2 mio.
|
76,3%
|
Det britiske Imperium
|
8,9 mio.
|
0,9 mio.
|
2,1 mio.
|
192.000
|
3,2 mio.
|
35,8%
|
Italien
|
5,6 mo.
|
650.000
|
0,9 mio.
|
600.000
|
2,2 mio.
|
39,1%
|
Rumænien
|
750.000
|
336.000
|
120.000
|
80.000
|
536.000
|
71,4%
|
Serbien
|
707.000
|
45.000
|
133.000
|
153.000
|
331.000
|
46,8
|
USA
|
4,4 mio.
|
126.000
|
234.000
|
4.500
|
365.000
|
8,2%
|
De allierede i alt
|
42,2 mio.
|
5,2 mio.
|
12,8 mo.
|
4,1 mio.
|
22,1 mio.
|
52,3%
|
Central-
magterne | ||||||
Tyskland
|
11 mio.
|
1,8 mio.
|
4,2 mio.
|
1,2 mio.
|
7,1 mio.
|
64,9%
|
Østrig-
Ungarn |
7,8 mio.
|
1,2 mio.
|
3,6 mio.
|
2,2 mio.
|
7 mio.
|
90,0%
|
Tyrkiet
|
2,9 mio.
|
325.000
|
400.000
|
250.000
|
1 mio.
|
34,2%
|
Bulgarien
|
1,2 mio.
|
875.000
|
152.000
|
27.000
|
267.000
|
22,2%
|
Central-
magterne i alt |
22,9 mio.
|
3,4 mio.
|
8,4 mio.
|
3,6 mio.
|
15,4 mio.
|
67,4%
|
I alt
|
65 mio.
|
8,5 mio.
|
21,2 mio.
|
7,8 mio.
|
37,5 mio.
|
57.6%
|
Overblik over 1. verdenskrig:
Hjemmeside om 1. verdenskrig - de sønderjyske krigsdeltagere:
First World War - a multimedia history of world war one:
Forskellige engelske digte: http://history.hanover.edu/courses/excerpts/111ww1.html
| ||||||||
Ingen kommentarer:
Send en kommentar